
Før programmet ”Fuck Cancer” blev vist på tv fik jeg en mail fra en person, som havde set traileren til programmet. Jeg lader naturligvis personen være anonym, men jeg føler, at det er et relevant spørgsmål og kommentar. Jeg føler også, at mit svar er relevant. Derfor har jeg valgt at bringe det her på min blog, så andre med samme spørgsmål eller følelse, har mulighed for at få indblik i mine perspektiver.
Spørgsmålet: Er der slet ingen grænser for hvad du vil gøre for at komme i fjernsynet? Din svælgen i din fars cancer for åben skærm er meget lidt skandinavisk.
Mit svar: Tak for dit spørgsmål og kommentar. Idet du har taget dig tid til at skrive til mig og spørge om et specifikt spørgsmål: ”Er der slet ingen grænser for hvad du vil gøre for at komme i fjernsynet?”, så vil jeg også tage mig tiden til at svare og komme med mine tanker på din kommentar.
Først og fremmest er der helt klart grænser for hvad jeg vil deltage i, når det kommer til tv. Jeg føler, at de programmer jeg har været involveret i, som er blevet vist på DR, har haft et betydningsfuldt formål og det vil fortsat være min hensigt i fremtiden. Der er altid en bagside af medaljen ved at være på tv, men overordnet set har jeg været heldig gennem programmerne, at kunne påvirke og berøre vigtige emner i Danmark (sundhed på arbejdspladsen, motion og kost i skolen og sociale ændringer med det formål at ”empower” den enkelte borger).
Da min far, Cal MacDonald, fik kræftdiagnosen stadie 4b (stadierne går fra 0-4, så 4b er så slemt som det kan være), tog jeg straks hjem og tilbragte nogle gode stunder sammen med ham. Jeg spurgte min far om det var okay med ham, hvis vi filmede ham og lavede nogle interviews. Jeg har ingen børn endnu, men med de klip og interviews ville de have mulighed for at se min far. Min far er min bedste ven, min helt og min mentor og jeg ville sikre mig at mine børn har mulighed for at opleve ham og video var den bedste mulighed for mig. Vi har filmet meget og kun en meget lille del vil blive vist i det offentlige rum.
Som min fars rejse fremskred og de ekstraordinære resultater fandt sted, besluttede jeg mig for at finde ud af i hvilken grad ordinære mennesker kan bekæmpe og forebygge kræft i kombination med traditionel behandling – kaldet de 3 store (operation, kemoterapi, stråling). Da DR viste interesse for muligvis at følge historien, spurgte jeg min far om han ville medvirke og han var interesseret. Han mente at hvis hans historie på nogen måde kunne inspirere andre mennesker, som kæmper mod denne sygdom, så ville det være det hele værd. Jeg tænkte grundigt over om jeg ønskede, at den danske befolkning skulle have indsigt i denne del af mit liv, men jeg besluttede at gøre det. Jeg er bekendt med og har mærket de negative effekter af at være i spotlyset, men der er fordele og ulemper ved det. Der er uden tvivl en stor forskel på et amerikansk og et dansk mindset og jeg forsøger at respektere dem begge, lære af dem og blive inspireret af dem. Jeg er ikke blevet betalt for mit tv arbejde, men selvfølgelig er der en fordel ved at være et velkendt brand. De andre programmer har haft en branding effekt, men dette program har intet med branding at gøre og jeg har investeret en masse tid, indsats og penge for at få projektet til at rulle i relation til hvad vi kan gøre med de 4 små (positiv mental attitude, træning, kost og hvile) i kræftforebyggelse og hvordan den enkelte patient kan styrke sit udgangspunkt i forhold til behandling. Jeg samarbejder med Kræftens Bekæmpelse og hele overskuddet fra dette program og det kommende projekt vil gå 100% til Kræftens Bekæmpelse og deres specifikke arbejde med forskning og ”empowerment” af den enkelte patient i relation til de 4 små (positiv mental attitude, træning, kost og kvalitetssøvn), som har gjort en forskel for Cal. Det er en skrækkelig sygdom, som berører os alle på et eller andet tidspunkt i livet, hvis ikke direkte, så indirekte. Efter min mening er det på tide, at vi taler om det og kræft er et personligt anliggende. Jeg forventer ikke, at alle mennesker giver indblik i deres kamp, som Cal og jeg har gjort, men jeg håber ikke, at folk bruger for meget negativ energi på at Cal deler sin historie.
Hans historie har inspireret mange og forhåbentlig vil projektet inspirerer til meningsfulde ændringer i fremtiden og hvis jeg skal tage nogle slag for denne ”svælgen” så gør jeg det gerne. Jeg håber dog, at du vil overveje at følge det arbejde jeg har startet med Kræftens Bekæmpelse. Jeg har også lavet en hjemmeside i forbindelse med programmet, hvor vi bliver ved med at levere nyt indhold hver uge for at styrke forebyggelsen og patienterne. Jeg har også samlet over 10 af de bedste forskere i verden omkring dette projekt, som alle står bag det, så jeg tror på, at der vil ske gode ting i fremtiden.
Jeg forstår og respekterer, hvis du ikke skulle have lyst til at følge projektet. Jeg har den dybeste respekt for Skandinavien og er blevet inspireret af mange skandinaviske principper. Jeg håber dog, at mit rationale giver mening og vid, at jeg har brugt meget tid på at overveje dette program. Samlet set blev beslutningen taget i forhold til vurderingen om at fordelene opvejede den eventuelle bagside af medaljen. Hvis mit rationale ikke giver mening for dig, så er det også helt fint, og vi kan blive enige om at være uenige uden at være usympatiske og jeg håber, at tonen i mit svar stemmer overens med det. Jeg har respekt for din mening og dine tanker.
Ønsker dig alt det bedste.
Chris.
Tags:
|